Kirkehistorisk arkiv ved Norsk Lærerakademi

Broderringens veiledning for Den frie Nadvernydelse.

Spørsmålet om fri nattverd kom opp på slutten av 1800-tallet. Innen broderringen fikk tanken et gjennombrudd på Framnes-møtet 1906. Den praktiske utforming av hvordan dette skulle gjennomføres kom på møtet i Volda året etter.

Broderringen publiserte i 1906 Ludvig Hopes innledningsforedrag. I tillegg innlegg av Andreas Lavik og sokneprest Lindeland, samt møtets beslutning.

Hope er nokså skarp i sin kritikk av den statskirkelige forvaltning av nattverden. Den er ubibelsk og må opphøre. Under dette ligger hans kirkesyn som tilsier at må herske full frihet for lekfolket (Guds menighet) innen statskirken. Dette skal man, om nødvendig, som Hans Nielsen Hauge være villige å gå i fengsel for. Formanende sier han:

Brødre: Brug ikke eders kraft paa at organisere statskirken, den lader sig ikke organisere; men brug eders tro, bøn og forsagelse som Guds folk at faa vor hele ret i statskirken: Vor bibel, vort nadverbord og vor daab.  (s 16).

Se utførligere om Hopes kirkesyn i Kyrkja og Guds Folk (1923).

Lavik deler i sitt innlegg inn i tre avsnitt som svarer til møtets oppsummering. Nattverden må løses fra absolusjonen (1), forbeholdes de sant troende som et felles samfunnsmåltid (2) og frigis fra den staskikelige forvaltning (3).

Lindeland har et kortere innlegg som i generelle ordelag støtter opp om saken.

[Broderringen på Vestlandet, Framnes august 1906]

Mødets beslutninger i nadversørgsmaalet:

Broderringen, der for en væsentlig del bestaar af læge arbeidere og ledere inden indre og ydre missionen paa vestlandet, holdt sit sommermøde paa Framnæs 7.-13. august d.a. Mødet var talrigt besøgt.

Paa grund af den store nød, som saa mange levende kristne iblandt os befinder sig i, naar det gjælder nadverspørgsmaalet, blev dette optaget til behandling paa mødet. Man dvælede ikke hovedsagelig ved nadverens væsen og indhold, men derimod ved vor nuværende nadverpraksis.

Den nød, som er oppe blandt kristenfolket, gjælder nemlig ikke forstaaelsen af, hvad vi faar i nadveren, men derimod den maade hvorpaa nadveren praktiseres inden vor kirke.

Det er væsentlig tre punkter, der volder denne nød. Det første er absolutionens forbindelse med nadveren. Det andet er, at nadveren ikke kommer til sin ret som de troendes samfundsmaaltid. Det tredje er, at forvaltningen af nadveren er lagt kun i prestens haand, ogat de troende er afskaaret al adgang til at samles om nadverbordet, naar ikke presten er tilstede og forvalter.

Nøden er nu vokset sig saa stor, at der allerede er dem, som gjør brug af den ret, Guds ord giver de kristne til at samles om nadverbordet, og som denne flok vil utvilsomt vokse hurtigt, om der ikke meget snart sker en forandring i de nuværende forholde.

Mødet fandt, at man burde gjøre en alvorlig og indtrængende henstillen til kirkestyrelsen om snarlig at udvirke de nødvendige forandringer i den nuværende nadverordning, for at nøden kan afhjælpes.

Naar det - som følgende satser vil vise - er en alvorssag, at lægfolk maa faa adgang til at forvalte nadveren, da er det ikke paa det grundlag, at man vil have nadveren bort fra kirkehuset og den offentlige gudstjeneste. Meningen er derimod, at der maa gives lægfolk adgang at forvalte og bruge nadveren udenfor kirkehuset og den offentlige gudstjeneste.

Som Guds ords frigivelse i vort land har bragt den rigeste velsignelse, saaledes haaber man til Gud, at ogsaa frigivelsen af nadveren vil føre til en langt rigere brug af dette dyrebare naademaaltid og blive til stor opbyggelse for Guds menighet.

Mødet vedtog følgende satser, som udtryk for hvorledes en stor del af de kristne ser stillingen og hvad de maa kræve:

  1. Forbindelsen mellem absolutionen og nadveren er i strid med Guds ord og forbindelsen i dens nuværende form tillige i strid med de første ca 1600 aars praksis i Kristi kirke. Absolutionen og nadveren er hver for sig selvstændige handliger og de lider begge under den nuværende forbindelse.

  2. Ved den nuværende nadverpraksis kommer væsentlig kun den ene side frem, nemlig hvordan Jesus meddeler sig til den enkelte troende, medens den anden side, nadveren som de troendes samfundsmaaltid, er stillet i skyggen. Derved blir nadveren ikke det, den skulde være for de troendes samfund, for Guds menighed.

  3. Det er stridende mod Guds ord og tillige en stor hindring for nadverens rigelige brug, at det er overdraget kun til presten at forvalte nadveren.

Mødet hævder derfor:

  1. At absolution og nadver skilles ad.

  2. At nadveren gives fri, saa lægfolket faar kirkelig ret til at bruge og forvalte nadveren udenfor den offentlige gudstjeneste.

Broderringen anmoder sit styre om at indhente tilslutning til ovenstaaende udtalelser og staser hos de øvrige broderringe i landet og hos det vestlandske indremissjonsforbund og derpaa indgaa til kirkestyrelsen med underdanigst andragende i sagens anledning.


 

Resolusjonen var foreslått av en komité som bestod av:

[Broderringen på Vestlandet, Volda august 1907]

Broderringens veiledning for Den frie Nadvernydelse.

 

Resolution [Med 30 mot 4 stemmer]:

Mødet finder, at den kirkelige Situation for nærværende er saaledes, at man anser Tiden at være kommet til at opmuntre alle Troende, der har Syn og Tro derfor, til sammen med os nu at begynde at praktisere Nadverdnydelse udenfor Kirkehuset.

I

Inden hver Kreds, der troende Venner er enige om at nyde Nadveren, vælger disse mindst 3 Mænd, der har gode Vidnesbyrd for Liv og Lære. Disse har Ansvaret for, at Nadverforvaltningen foregaar  med Sømmelighet og Orden, at uværdige holdes borte, og at de troende, saa ofte som der er Trang til det, samles om Nadverbordet. Endvidere har de at paase, at der inden deres Midte, som samles til Nadveren, holdes Brodertugt efter Guds Ord.

II

Nadverhandlingen: Nadverdgjesterne indtar sine Pladse. En Salme synges, en eller flere Brødre leder i Bøn, og den ledende Broder holder en kort Tale over et Guds Ord. Saa synges et eller flere Salmevers, hvorefter den ledende Broder vender sig til Nadverdgjesterne og siger: Kjæreste Kristi Venner! Naar vi modtager Nadveren, bør vi lægge os paa Hjerte, hvad Jesus siger: «Dette er mit Legeme, som gives for eder.» «Dette er mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse. » Derfor skal vi tro, at Jesus Kristus er selv tilstede med sit Legeme og Blod i Sakramentet som Ordet lyder og gir os sit Legeme og Blod til Stadfæstelse paa alle vore Synders Forladelse. Saa skal vi ogsaa tilsammen takke den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, for saa stor en Gave og elske hverandre af et rent Hjerte og med hele den hellige Menighed have Trøst og Glæde i den Herre Kristus. Dertil give os Gud Fader sin Naade ved den samme Jesus Kristus vor Herre, Amen.

Vor Herre Jesus Kristus i den Nat, da han blev forraadt, tog han Brødet, takkede og brød det, gav sine Disciple og sagde: Tag dette hen og æd det; dette er mit Legeme som gives for eder- gjør dette til min Ihukommelse. Derefter tog han Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem og sagde: Drik alle deraf, denne er det ny Testamentes Kalk i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse. Gjør dette saa ofte som I det drikke til min Ihukommelse!

Derpaa omsendes Brødet under Udtalelsen af følgende Ord:

Dette er Jesu Legeme!

Og Kalken under Udtalelsen af følgende Ord:

Dette er Jesu Blod!

Efter Nadverdnydelsen holdes Takkebøn af en eller flere af Nadverdgjesterne.

Handlingen afsluttes med Fadervor, Velsignelsen og Afsyngelsen af en Salme.
 

Resolusjonen var foreslått av en komité som bestod av:

Ludvig Hope
Andreas Lavik
Johannes Solem
K Rettedal
Daasvand

Anmerkning.

1. Nadvergjæsterne sidder samlet om et Bord, og kun hvor Omstændighederne ikke tillader, at alle kan sidde omkring Bordet, blir de øvrige siddende paa sine Pladse.

2. Brødet og Vinen sendes fra Mand til Mand, efter at den ledende Broder har læst Indstiftelsesordene. Under Omsendelsen siger hver enkelt af Nadvergjæsterne, idet han sender Brødet og Vinen til sin Sidemand: "Dette er Jesu legeme". "Dette er Jesu Blod".

3. Der bør bruges virkelig Brød og Vin.

4. Brødet bør helst brydes af den ledende Broder i Nadvergjesternes Paasyn.

 


Kilde:

Fra Broderringens møde paa Framnes. Nadverspørgsmaalet. Bergen 1906.

M. J. [Martin Julius Meeg]: Nadverdnydelse udenfor kirkehuset. Et udslag av menighedsvækkelsen. Kristiania 1907, 3-6.

Faksemile over. Funnet som innlegg i Andreas Lavik: Den hellige Nadver. Bergen 1916. Lunde & Co,s Forlag. 2sider.