Kirkehistorisk arkiv ved Norsk Lærerakademi

Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i konfirmasjonsforordningen 1736.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11





12

 [Forord]
Allmenn konfirmasjonsplikt
Skoleplikt og undervisning av presten
Foreldrenes undervisningsplikt
Lærerens (prestens) oppgaver
Konfirmasjonsdagen
Forberedelse hos læreren (presten)
Den sande omvendelse
Adgang til konfirmasjonshandlingen
Kunngjøring 8 dager før konfirmasjonen
Konfirmasjonsforhøret
Konfirmajonsliturgien
a. Spørsmål og håndslag
b. Tilsagn med håndspåleggelse
c. Konfirmajonstale
d. Konfirmajonsbønn
e. Fadervår. Velsignelse. Salme. Klokkerbønn.
Nærmere bestemmelser for konfirmasjonen og dens iverksettelse
Kong Christian den Siettes II. Forordning, Angaaende den tilvoxende Ungdoms Confirmation og Bekreftælse udi deres Daabes Naade.

Vi Cristian den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, &c. &c. Giøre alle vitterligt, at saasom Vi efter god og grundig Overleggelse, som og efter nogle af Vores Biskopper efter Ordre allerunderdanigst til Os indgivne Betænkning, have fundet, at det kunde være Vore kiære og troe Undersaatter, og i sær den opvoxende Ungdom til Gavn og Opbyggelse, i Fald den alt for temmelig lang Tiid siden hidset og her i Christenheden indførte, ja og i mange Evangeliske Meenigheder, særdeles udi Vore Hertugdømmer og Herskaber allereede brugelige Børns Confirmation, eller offentlige Bekræftelse udi den dem i Daaben skienkte Naade, de Børns, nemlig, som Første Gang ville gaae til HErrens Bord, ogsaa blev introduceret og kom i Gang udi begge Vore Riger Danemark og Norge, endel paa det man desmeere kunde forbereede Ungdommen til saa Helligt et Verk, som Alterens Sacramentes Brug er, saavel som med Eftertryk opvække dem til bestandig Troeskab i den Naade, som de have annammet i Daaben, men endeel og, at man kunde erindre de fuldvoxne om den Pagt, de ere traadne i med GUd udi Daaben, og det Løfte deres Faddere der have giort for dem, og man paa saadan Maade kunde faae den gandske Meenighed sin Pligt alvorligen indskærpet, og kunde give dem en herlig Andledning til nogen god og frugtbarlig Opbyggelse i deres Christendom. Saa er det Vores Allernaadigste Villie og Befaling, at dette Christelige, gamle, opbyggelige og priiselige Verk paa denne Maade, som her er foreskrevet, skal indrettes udi alle Meenighederne i begge Vore Riger, og at der bestandig skal holdes derover, nemlig:
1. Skal Børnenes Confirmation og Indvielse saavel som deres offentlige Examen og Prøvelse, være en almindelig Regel og skyldig Pligt, som alle Børnene udi Menigheden, ingen undtagen, af hvad Stand og Condition de end maatte være, skal nødvendig være bunden til, paa det ikke Persons Anseelse skal giøre nogen Spliid udi Menigheden.
2. Skal ingen Børn til Confirmation blive antagen, hvilke ikke tilforne ere blevne holden til Skole1 og underviiste udi de nødvendigeste Christendoms Stykker, etter hvor der endnu ikke ere nogle offentlige Skoler blevne indrettede udi Menigheden, der maae de dog først af Klokkeren eller et andet bequemt Menneske være anførte til at kiende GUD, førend de til sidst af Præsten2 blive Catechiserede, examinerede og confirmerede.
  1. Der det ikke fantes skoler og skoleholdere, slik det var vanlig på landet, var det foreldre og klokker som underviste.
  2. Når det nedenfor tales om læreren, er det den prest som har undervist den enkelte det siktes til.
3. Og som mange Forældre her udi ofte forglemmer deris Pligt, at de ikke i Tiide lader deres Børn underviise, saa skal Læreren udi Meenigheden vel give Agt paa, om saadanne Børn, som snart tænke til at gaae til Guds Bord, (hvilke han og i Tiide maae giøre sig et Register over saavit mueligt er) af deris Forældre ere blevne holdte til Skole, og i Fald de der udi ere forsømmelige, dennem da der udi opmuntre; Men i Fald de paa ingen slags Maade have villet lade deres Bøn underviise, og Børnene naar de kommer frem, blive befundne u-dygtige, da skal Læreren afholde dem fra Comfirmationen, indtil de have faaet nogen bedre Underviisning.
4. Skal Læreren selv, ikke alleene udi de ordinaire Examinibus udi Kirken ved Spørsmaal og Giensvar fornemmelig og frem for andre øve den Ungdom, der fremstilles til Confirmation, men end og udi det Aar tilforn, førend han mener de vil komme, undertiden, ligesom hans Embedes Omstændigheder kand taale, lade dem komme til sig i sit Huus, for at underviise dem i deres Christendom, og det saaledes, at de ikke alleene blive anførte til at fatte den Bogstavelige Mening af de fornødenste Troens Articler, men end og blive opmuntrede til at faae fat paa den levende Kundskab der af, og at føre dem i Øvelse, paa det at Ungdommen, kand ved det GUds Sandheder blive dem ret opvækkelig og alvorlig forestillede og inskærpede, opvækkes til at give Sandheden Rum, og de maae der ved bringes til en ret Smag og Aandelig Erfaring til at efterfølge den i deres Liv og Levnet, og saa med et Ord, bringes til en sand Hiertens og Sinds Forandring.
5. Hvad Tiiden til Confirmationen angaaer, saa bliver, efter den første Kirkes Exempel, den første Søndag efter Paaske Qvasi modo geniti1 kaldet, dertil forordnet, men hvor Meenighederne ere store, kan endnu den Første Søndag efter Michaelis,2 eller og hvor Meenighederne ere overmaade store, maa ogsaa den Første Søndag efter Nyt-Aar dertil bestemmes; Og have Læreren efter sin Skiønsomhed at see derhen, at ikke alt for mange blive antagne til Confirmation paa eengang, og at der ved meere bliver reflecteret paa deres Dygtighed, end paa deres Aar. Paa disse til Confirmationen forordnede Dage, skal Præsten, den Dag Confirmationen skal forrettes, indrette sin Prædiken paa det allerkorteste, sa at GUDs Tieneste med Pædiken, Sang og Confirmation i alt kand være til Ende paa den ellers sædvanlige Tiid, at ikke Meenigheden skal vorde opholdet, eller tage Anledning at gaae af Kirken, førend Confirmationen og ald GUDs Tieneste er til Ende, til hvilken Ende Vi Allernaadigst ville, at ingen Communion paa de Dage Confirmationen forrettes, skal være, men i Vores Kongelig Residentz-Stad Kiøbenhavn, og saadanne Stæder, hvor Menighederne ere store og hvor det kunde behøves, kan da Communionen, i Stæden for til Høymesse, paa samme Dage forrettes til Froe-Prædiken.
  1. "Quasi modo geniti infantes" (Som nesten nyfødte barn) er  Introitus' innledningsord på Dominica in Albis (Hvitesøndag), første søndag etter påske.
  2. Mikaels dag er 29. september
6. Naar den Tiid paa Aaret nærmer sig, da Confirmationen og Bekræftelsen udi Daabens Naade skal vorde foretaget, skal Forældrene i Tiide lade Læreren viide, at de have Børn, som skal til Confirmationen, men han skal lade dem komme til sig i sit Huus, at han kand erfare, hvorledes de ere grundede i deres Christendom, og dennem der udi examinere og underviise; Hvor mange Uger før Confirmationen, saadant skal skee, overlader man billig til enhver Læreres Skiønsomhed, at han maae viide at rette sig efter de Omstændigheder hans Meenighed staaer udi, og eftersom deres Trang udkræver; men i det mindste, skal saadant skee er Fierding-Aar for ud, og tvende Gange i enhver Uge; Paa de Stæder, hvor ikke to eller fleere Prædikener indfalder, eller Embedets Forretninger ikke ere saa menge, kand Læreren tage Børnene om Søndagen efter Prædikenen, og i Fasten efter Passions Prædikenen i Ugen hiem i sit Huus, og dennem der undrviise, saasom Børnene ofte ere meget langt fraværende, og de andre Dage, have deres Arbeyde at forrette.
7. Hvad Underviisningen i sig selv angaaer, da maae Læreren der ved beflitte sig paa største Tydelighed og Venlighed, og at han, naar han fremsetter de Guddommelige Sandheder, da immerfort lader løbe nogle Opvækkelser ind med til at øve sig flittig der udi, spørger Ungdommen iblandt ad, om de ikke har erfaret og merket noget af den eller den Sandheds Kraft paa deres Siæle; og ligesom han dem alle tilsammen underviiser, saa bør han nu og da, tage et og andet Barn for sig i sær, og spørge det om sin Siæls Tilstand, hvad det merker hos sig af Omvendelse og Troe, og i Fald han veed om et eller andet Barn, hvad Synder det i sær kand være tilbøyeligst til, og hvad særdelis, Omstændigheder det kand staae udi, saa maae han af forbarmende Kierlighed foreholde samme Barn sin Siæls elendige Tilstand, og enten give det Anledning til en sand Omvendelse, eller og stadfæste det udi det Gode. Denne artikkel viser tydelig hvordan man i statspietismens tid virkelig hadde den sande omvendelse som mål for konfirmasjonen.
8. Skulde Læreren, efter noksom Underviisning finde, at de eller de Børn ikke vare i den Stand, at han kunde lade dem komme til Confirmation, bør han i ald Venlighed forestille dem og deres Forældre saadant, overbeviise dennem der om, og raade dem at sætte saa vigtig Verk op til næste Tiid igien, og saafremt de ikke vil lade sig bevæge med det Gode, da viise dem bort, dog med Forsigtighed, at hvad han udi dette Fald giør, han altiid er vis paa, det at kunde forsvare, saasom Barnet eller dets Forældre kand paa behørige Stæder besværge sig over Læreren, saafremt de finde sig aabenbare af hannem graverede; Men de Børn, som han finder dygtige og beqvemme, dem skal Læreren, naar det nærmer sig imod Confirmations Dagen, underviise om Confirmationens Natur, Beskaffenhed og Vigtighed, at de nu selv skal igientage og stadfæste den Pagt, som Fadderne ved deres Daab have giort for dem, og at de nu i disse Dage vel maa prøve sig for HErren, hvorledes de have holdet deres Daabes Pagt, om de befinde sig i den Stand, som GUd ved Daaben haver sat dem udi, saasom de ellers ikke vare værd at komme frem for HErren og for nogen Christen Meenigheds Ansigt.
9. Læreren have 8te Dage tilforn at give Menigheden den forestaaende Confirmation tilkiende; Men paa Confirmations Dagen skal han selv med Fliid tage Anledning udi sin Prædiken til at tale om denne Sags Vigtighed, og at opvække den gandske Meenighed til en hjertelig Forbøn for dem, som da skal vorde confirmerede, til hvilken Ende han bør selv paa Prædikestoelen paakalde GUd, tillige med Meenigheden, udi en bevægelig Bøn.
10.Naar Confirmationen skal angaae, da skal efter Prædiken og strax før den Gudelig Confirmations Forretning, begyndes at siunges: I JEsu Navn skal ald vor Gierning skee! eller: Kom GUd Skaber O Hellig Aand! Derpaa lader Læreren Børnene op for Alteret, eller og han gaar ned paa Kirke-Gulvet, og lader Drengene staae paa den eene, og Pigerne paa den anden Side, saa begynder han da denne Hellige Forretning med en hjertelig Bøn, holder en kort Tale, uden vitløftig harangveren, saasom hans Embede da fornemmelig er, ved Spørsmaal, at give Børnene Anledning til at giøre den gandske Meenighed reede for det Haab, som er udi dem; Men udi Overhøringen i sig selv, gaaer han enten Catechismi fem Hovedparter igiennem, eller han tager Saliggiørelsens Orden for sig, eller og Poenitenses Parterne, og søger at faa dem de øvrige Troens Articler indpræntede; Herpaa gaaer han fra Barn til Barn, og ikke af Passion eller Affecter, gaaer et eeneste forbi, saasom hvert Barn maae lade Menigheden høre, hvad det haver lært; Er det et Barn, som ikke kand svare til et eller andet Spørsmaal, da gaaer han det forbi, og spørger det andet derom, som staaer næst ved, og det uden at beskæmme det andet Barn med noget Ord for Menigheden, saasom Læreren ved dette hellig Verk, overalt maae holde sig fra ald Partiskhed og Persons Anseelse; Og formerker han, at Børnene ikke svarer tydelig og forstaaelig nok, saa opmunterer han dem med Sagtmodighed til at tale frit, høyt og saa Folk kand forstaae det.
11. [a] Naar Examen er forbi, da gaaer Læreren til Confirmationen i sig selv; Til hvilken Ende han foreholder Børnene, hvor vigtig deres Daabes Pagt er, giver dennem tilkiende, at de nu selv skal igientage det, som Fadderne ved deres Daab, forhen have tilsagt og giort GUd Løfte om paa deres Vegne, og slikt opvækker han dem til, vel at betænke; Derpaa tilspørger han enhver i Særdeleshed, om han af gandske Hierte forsager Diævelen og alt hans Væsen og alle hans Gierninger (hvilke maae først vel forklares, hvad det haver udi sig) dernest om han af gandske Hierte troer paa GUd Fader, Søn og Hellig Aand (efter at han først vel haver forklaret den saliggiørende Troes Natur og Egenskab) for det tredie, om han vil blive udi saadan sin Daabes Pagt indtil sin sidste salige Ende, saa maae han saadant med et tydelig Ja stadfæste og bekrefte, og give hannem sin Haand derpaa; Naar Confirmandus saadant haver giort, legger Læreren efter Christi Exempel hans Haand paa Barnets Hoved, og giører han omtrent saadan en kort Bøn.

[b] Den Tre-Enige GUD, som fordum haver antaget dig til sit Barn udi den Hellige Daab, og giort dig til en Arving til det evige Liv, Han vilde opholde dig udi saadan din Daabes Naade, indtil din salige Ende; Han give dig Bestandighed i din Troe, din Siæl til Salighed.

[c] Naar saadan Indvielse er skeed ved et hvert Barn, holder Læreren en kort Tale, og viiser der udi Børnene, først hvad de nu have giort og gievet GUd Løfte om, og saadant er en Formelle Eed for HErren, hvorunder de saa meget meere ere forpligtede til, desto troeligere og fastere at holde den fornyede Pagt, saa og aldrig nogen Tiid at forlade den sande Evangeliske Religion, eller i deres Liv og Levnet, at viige af fra de Sandheder, der udi indeholdes, hvilke de nu har bekiendt, og soret sig til. For det andet skal Læreren opvække de kiære Børn, til en sand hiertelig Taknemmelighed imod GUd, for den Naade, som GUd dennem udi deres Daab haver ladet vederfare, og for den dem nu forleende Kundskab om den rette Vey til Livet, og at dennem nu og skal vederfares Naade, at de mange annammes iblant deres Tal, som nyder Sted ved JEsu Bord; For det tredie formaner han dennem og hiertelig til, vel at betænke deres Daabes Pagt, den de nu haver giort Eed paa, og at lade all Verden see og kiende, at de ere blevne GUds Bunds Forvante, og til den Ende at lade deres sande levende Troes, og en retskaffen Christendoms Lys skinne og lyse for all Verden, at de maae see deres gode Gierninger og priise deres Fader i Himmelen; Hvad Tiid de Confirmerte Børn derpaa kand gaae til GUds Bord, det maae overlades deels til deres egen Attraa og Drift, deels til deres Forældres Villie, men deels ogsaa til deres Læreres Gotbefindende, og omskiønt Læreren vel maae raade Børnene at de endnu fremdeles skulle komme i Catechisation med andre Børn, saa forundes dem dog der udi deres Frihed; Men dertil skal Læreren hiertelig formane og forbinde alle Confirmerte Børn, at de aldrig uden sand Prøvelse og Forberedelse komme frem til HErrens Bord, og at de for alting stræber efter udi Omvendelse og Bøn at bringe det dertil, at de den Første Gang maa gaae dertil med inderlig Hiertens Bevægelse, saasom saadant vilde give en kraftig Indtryk i deres Siæle, saa længe de levede; Er der fleere end een Lærere udi Menigheden, bliver Børnene ved Confirmationen givet den Frihed, at de maae gaae til Skrifte, hos hvilken Lærere de vil; Naar denne Forretning med Børnene er til Ende, skal Læreren opmuntre den gandske Meenighed til hiertelig Taknemmelighed og Lov og Priis for den herlige og store Naade, som disse Børn er vederfaret, saavel som og til en andægtig Forbøn for disse kiære Børn, at de maae voxe og blive bestandig udi alt Got; Fremdeles giver Læreren, samtlige sine Tilhørere en Opvækkelse i Samvittigheden, hvor vidt de vel har holdt det Løfte de fordum have giort ved deres Daab, opmuntre dem til at holde det Løfte de fordum have giort ved deres Daab, opmuntre dem til at omvende sig, og efter JEsu Villie, at blive som Børn; Forældrene formaner hand hiertelig, at de skal takke GUD for deres Børn, at de skal styrke dennem udi alt Got, at de skal holde dem, til at komme i den offentlige Catechisation, og altiid gaae dem for med et got Exempel, og for ingen Deel med forargelige Ord og Gierninger, drive den værdige Hellig Aand, som nu hviler paa deres Børn, ud af deres Hierter, og derved blive til Siæle-Mordere. Hvorpaa hand skal slutte alting med een hiertelig Bøn saaledes som efterfølger:

[d] Ævige og Almægtige GUd vor HErres JEsu Christi og vor Fader, af hvilken ald Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden; Vi bøye Knæ for Dig og tilbede Din Faderlige Kierlighed, med hvilken Du, hidindtil haver elsket og herefter vil elske os. Dine Velgierninger ere fleere end at vi ret kand tælle dem, større end at vi nok kand takke for dem; At vi leve, er Din Godhed, at vi have et Liv, bedre end dette i vente, er Din Miskundhed; Du oplærer os i dette Liv til det andet, Som din Søn fortiente os, og did Din Aaand veyviser os; Vi vare neppe indkomne i Verden før Du rensede os, ved Vandbadet i Ordet, af den Besmittelse vi bragte med os; Du lovede at være vor Fader, at annamme os, som Din SØNS Brødre, Du gav os Din Hellige Aand til Pant og Forsikring om Din Kierlighed og den de Helliges Arvedeel, der for os er til Beste hos Dig, vi lovede derhos at forsage Din og vor Fiende, at skye alt hvad der kand være stridigt mod Din Ære og vor Salighed. Du haver holdt Dit Løfte, thi vi finde Dig en Mageløs Fader indtil denne Dag; Men hvorldes vore Løfter ere efterlevede, sligt er Dig alleene best bekiendt; thi vel viide vi os at være Syndere, men Du veed dog fleere og større Synder med os, end vi selv viide. Da vi forbandt os til Dig, imod at Du virkede Troen i os og gav Aanden til os, vare vi endnu spæde og u-myndige, vi vidste ey engang Forskiel imellem vor høyre og venstre Haand, dog var det Dig behageligt, at vi enskiønt, som smaae Børn skulde komme til Dig, thi Du vilde forsikre os om den Ret, som vi af Din Naade, have til Himmeriges Rige, saafremt vi ey selv forsømmer slig Saliggiørelse, og giør os u-værdige det ævige Liv. Men som Din Godhed er uden Liige, saa er det billigt at Dig derfor skeer Taksigelse offentlig i den Menighed, hvilken Din Søn med Sit dyrebare Blod, saa dyre har betalt; Det er nødigt at hvad Dig er lovet af dem, der ey selv forstood hvad Løfter andre, paa deres Vegne, giorde, igientages af samme, naar de viide at forklare deres Hierters Tanker og desmeere kunde forbinde dem til Dig Selv; Du vor GUd vinder Ære derved, thi end den Lov, som Du bereeder Dig af de U-myndiges Mund, forsmaaer Du ikke, de bestyrkes i Troen, og bindes med des fastere Baand til Dig; Vi opbygges ved at høre hvorledes de kunde giøre Reede, for det Haab, som er i dennem. I sligt Ærinde have adskillige af Dine Børn, denne Dag, her været forsamlede og ey alleene gotgiort, at de ere oplærde om Din Villie og Dine Velgierninger, efter GUDs Ord og den u-forandrede Augsburgske Confession, men end og have igientaget det Forbund, som af dem, i den Hellige Daab er indgaaet med Dig; Giv at deres Hierter, efter denne Dag, aldrig henfalde til nogen eller noget, uden til Dig alleene, og det som Dig er velbehageligt. Hielp dem at betænke hvad Naade Du, i den hellige Daab beviiste dem, da de, der vare fødde i Synden og derved fortiente Døden, blev, ved Igienfødelsen, saaledes befriede fra begge Deele, at Synden kand ey fordømme dem, og Døden ikke skade dem, naar de selv ey vilde motvilligen synde, og evindeligen døe; Hvor stor var ey Din Godhed, der forsikrede dem om Børnenes Udskaarelse, i hvorvel Du havde langt bedre Børn i Din eeneste ævigfødde SØN, i de hellige Engle, som alle ere Dine Børn, endskiønt ikke Din SØNS Brødre. Du har Lod-taget dem ved Daaben i Dine Børns Herligds Frihed, forsikret dem om Dit Faderlige Hierte, berettiget dem til det ævige Liv og Livsens Crone, giort dem til de Helliges Medborgere og Dine Huus-Egne; Hvad større Naade kunde Du yde til nogen? Hvad større Godhed kunde de ventet af Dig eller nogen. HERRE! lær dem at betænke hvor grundløs Din Godhed er imod dem, at begræde hvor lidet de have skiønnet paa saadan Din Himmelske Velgierning; Lær dem at anklade sig selv, som Overtædere Moders Liv, som de, hvis Hiertes Tankers Paafund haver været ond af deres Ungdom op, i det de ofte have vandret paa deres Hiertes Veye og efter deres Øyes Syn, hvor ilde end deres Hierte og deres Øyne, iblant Vey-viiste dennem; Giv dem altiid at erkiende og fortryde saadanne Vildfarelser, stridende imod Din Hellige Villie og imod deres, saa Helligligen til Dig giorde Løfter.

Din Naade haver sparet dennem til denne Tiid, at de kunde, i Din Meenigheds Paahør, igientage hvad Tilsagn Du imodtog af dem, den Tiid de bleve rensede formedelst Vandbadet i Ordet, lad dem, alle deres Livets Dage, arbeyde at holde saadanne Løfter, samt med Bevelse og Frygt, for nogensinde at bryde dem, forarbeyde deres egen Saliggiørelse! Udret i dem det, at de vilde tiene Dig, som helliger deres Villie, virke og at de kunde udrette hvad Du vil og de selv bør vilde, saa forfremmer Du deres Gierninger, og, efterdi de, uden Din Søn kunde slet intet giøre, saa lad Ham blive i dem, og dem blive i Ham, at Han og de maae være Et, ligesom Du og Han er Et, paa det de ved Ham, maae kunde hvad de af dem selv i ingen Maade kunde; Vær deres Ungdoms Tugtemester, saa lade de ey alleene af at giøre ilde, men lære end og, at giøre vel, saa skye de ey alleene den Forkrænkelighed der er i Verden, men legge desforuden, Vind paa deres Troe at beviise alle Christelige Dig velbehagelige og dem selv best anstændige Dyder, at de maae blive hellige Templer og reene Boeliger for Din Aand, som aftoede dem i Daaben, og er stedse villig at deele Sine Gaver med dem.

De have nu frivilligen og i alles vor Paahør, tilsagt at forsage Dievelen, ald hans Væsen og alle hans Gierninger; Hielp at sligt gaaer dem aldrig af Glemme, lad dem, med et fuldkommen Had, hade alle Dine Fiender, som deres Siæles og deres Saligheds Fiender. Forbyde Du FADER, at de nogensinde skulle give Dievelen Rum, enten at giøre hvad han vil, eller høre efter hvad han raader, thi hans Væsen er bedrageligt og strider imod deres Frelse, hans Gierninger er skiendige og sigte til deres Fordervelse. Lad dem ikke falde i de Fienders Haand, af hvilken Du haver forløst dem, men hielp dem at tiene Dig i Hellighed og Retfærdighed alle deres Lives Dage; Løber end Satan, som deres Modstandere, om, saa vil Du dog hindre at han ey opsluger dem; Giv dem deres Forstands oplyste Øyne, paa det hans Anslag ikke skal være dem u-bekiendt! Rekke dem Troens Skiold, at de i samme, maae slukke hans gloende Piile! Giv dem efter Din Herligheds Rigdom, at de blive mægtig bekræftede, formedelst Din Aand i det indvortes Menneske, at Din Søn maae boe formedelst Troen i deres Hierter, saa er Han, som er i dem, større end den der er i Verden og imod dem; Saa vorde de sterke, og Dit Ord bliver saa i dennem, at de overvinde den Onde.

End have de forbundet dem til at troe paa Dig, Din Søn, Din og Din Søns Hellig Aand! Hielp dem at betale saadant deres Løfte hver Dag, at troe paa Dig af gandske Hierter, og aldrig slippe den Troe, der eengang er overantvordet de Hellige, men følge den, som en u-ryggelig, u-foranderlig og u-igienkaldelig Sandhed, der er det ævige Livs Ord of Vey-viiser dem til det ævige Liv; Lad dem kiende, at de aldrig kunde giøre bedre, end give nøye Agt paa samme Ord, hvilket, siden det skinner som et Lys i et mørkt Stæd, saa skinne det ind i deres Hierter til Din Søns herlige Kundskabs Oplysning! Det oplyse deres Forstand, hellige deres Villie, raadføre dem alle deres Gierninger! Lad det, at de har kaldet Dig Fader, minde dem om den Ære, gode Børn skylde til saa god en Fader! Det at de have tilbedet Din Søn, som een HErre, vedligeholde den Frygt i deres Hierter, hvilken fromme Tienere bør bære for den HErre, der er Himmelens og Jordens HErre! Det, at de tilbade Den Hellig Aand, minde dem, hvorledes de bør følge Hannem til at vandre i ald Sandhed og paa Dine Veye. Lad dem derhos aldrig glemme, hvorledes de i Dag have foret og bør saaledes holde hvad de have foret, at de hver Dag bevare Din Retfærdigheds Domme.

Dine Tienere have ved Haands Paaleggelse, velsignet dem og indbudet Din Hellige Aand at formeere sine Gaver over dem og i dem! HErre tag aldrig Din Haand, tag aldrig Din Hellige Aand fra dem; Regiere dem som Dine Hænders Gierninger! Udrek Din Haand at styrke, hielpe og forsvare dem mod alle deres Aandelige Fiender, og lad ingen rive dem af Din Haand.

De have nu erkiendt Dig, offentlig for deres GUD, samt gotgiort at de ey ere u-viidende om Dig, Din Villie og Dine Velgierninger, hvorudover dem stedes Udgang til Din Søns Hellige Legeme og Hans dyrebare Blod i det Høyverdige Alterens Sacramente. Lad dem aldrig, uden vel prøvede og vel bereede indfinde dem til sligt Saligheds Maaltiid, men betænke hvad de der nyde, og hvad Udgangen vil blive, saafremt de møde der, som u-værdige Giester. Ifør dem Selv de rette Bryllups-Klæder, danne dem saaledes, som Du vil have dem, og lad dem saa imodtage Dit Huuses Gode og Din Tempels Hellige Ting, som de, der agte at leve og døe forsikrede om at Lodtages i Din Himmel og Herlighed, i Din Ære og Salighed; Giør at de ikke nogensinde glemme, hvorldes Du har givet dem et Rum i Dit Huus, et Navn bedre end Sønners og Døttre; Hielp dem hver Gang de betræde Dine Forgaarde, at findes i Dit Huus som Dine Huus-Egne, samt, inden og uden for det, at kunde kiendes for Dine Sønner og Døtre; Din saliggiørende Naade tugte og oplære dem at forsage Ugudelighed, og de vederstyggelige Begierligheder, at leve tugteligen, retfærdeligen og Gudfrykteligen i denne Verden, som de der vente og ere forvissede at liide æveligen vel i den anden; Thi naar de tænke paa Dig deres Skaber, i deres Ungdom, da vil Du tænke paa dem til det Beste her og hidset, i Tiiden og i Evigheden.

Hielp os alle, saavel Gamle som Unge, saavel Forældre, som Børn, saavel Hosbonder, som Tiunde, at betænke og begræde hvor liden Tak vi have ofret Dig for Din Naade beviist os i den Hellige Daab, samt hvor slet vi have betalt Dig de der, af os giørede saa dyre Løfter; Din gode Hellige Aand føre os, herefter, til at skye alt hvad Dig mishager, men holde fast ved Dig alleene; I sær lad os aldrig, ved et ryggesløst og forargeligt Levnet ved Ord, der enten stride mod Din aabenbarede Sandhed, eller mod ald sømmelig Ærbarhed, forarge nogen af de Smaae og Unge, der kand være om os; Thi da maatte vi forvolde ey alleene vore, men end og deres Siæles ævelige Fordervelse.

Strid med og for din stridende Kirke, hvis Lemmer de ere; som denne Dag offentligen have aflagt deres Troes Bekiendelse; Dit Hellige Ord, Dine Høyverdige Sacramenter blive hos os, uden ringeste Forandring, indtil Verdens Ende, at vi, ved begge Deele, maa stedse komme Dig jo nærmere og nærmere.

Din Salvede Vor Allernaadigste Arve-Herre og Konge KONING CHRISTIAN den Siette, være og blive velsignet af Dig nu og herefter, i denne og den tilkommende Verden; Lad Ham høste Frugten, end og, af denne Dags Forretning, saa at Han i alle dem, der have fornyet deres Daabes Løfte, maae finde gode og lydelige Undersaatter, som viide at enhver, der frygter GUD, skal ære Kongen.

Byd Liv og Lykke, byd Held og Hæder, byd alt Dit Gode at være hos og over Hendes Majestæt Vor Allernaadigste Dronning SOPHIA MAGDALENA, Hendes Veye stadfæstes i Din Frygt! Din Villie være Hendes Majestets Villie, og lad aldrig af at give Hende nye Beviis paa Din Guddommelig Kierlighed.

Hans Kongelige Høyhed Vor Naadigste Arve-Prince og Herre Prince FRIDERICH, samt begge de kongelige PRINSESSER finde hver Trin de gaae, Dig som Ledsagere og Din Miskundhed, som Beskiermelse; Boe Du i Deres Hierter og lad Dem hvile i Dine Arme.

Giør vel imod det gandske Kongelig Arve-Huus, forleene Det med Din Naade, og formeere Dine Velsignelser over Det.

Antag Dig den gandske Christenhed! Handthæve og forsvare disse Riger og Lande, samt hver Indbyggere i dem; Giv oss Fred trindt omkring, men fornemmelig Fred med DIG! Bevar os fra smitsom Syge, men i sær, fra den Synd, der besmitter vore Siæle! Deel Brødet ud til alle Hungriges Munde; Gyd Trøsten ind i alle Bedrøvedes Hierter! Din Haand værge alle Enker, Fader-løse og Forladte; Dit Øye gaae for de Reisende! Din Velsignelse følge de Handterende! Dit Hellige Ord omvende Syndere! Din u-endelige Barmhiertighed benaade de Omvendte! Giør at de Syges Siæle maae liide vel og viis de i Troen Døendes, sidste Suk, Veyen til Dit Hierte! Giv os alle meere end vi have bedet om, samt meere end vi forstaae at bede om! Bevar og vor gandske Aand og Siæl og Legeme ustraffelige indtil vor HErres JEsu CHristi Tilkommelse! Amen i JEsu Navn, Amen.

 

[e] Og derpaa, Fader Vor! og HErrens Velsignelse! Og efter at samme Hellige Forretning saaledes er til Ende, siunges: Mit Barn frygt Den sande GUD! eller: GUD Fader udi Himmerig Sin Villie Han os kiendte; Derpaa læses af Degnen den sædvanlige Bøn i Chors-Dørren, hvormed den heele GUDS Tieneste for den Gang bliver besluttet og skal være til Ende.
12. Hvad Lærerne angaaer, som Confirmationen skal forrette; Saa skal Forældrene paa saadanne Stæder, hvor det findes meere, end som een Lærere (thi hvor der ikkun er een Lærere, der beholder hand Examen og Confirmation) have den Frihed at de maa sende deres Børn til hvilken Lærere de vil, den samme underviiser nu Børnene hiemme i sit Huus; Men ved Confirmationen, examinerer enhver Lærere sine Børn, som hand haver underviist, og det efter den Orden, som er imellem dem i Henseende til deres Embeder, den eene lader den anden have Tiid dertil, den eene confirmerer eengang, den anden en anden gang; Paa de Stæder, hvor det hidindtil har været brugeligt, at give noget for deres Examen, som Første Gang vil gaae til GUds Bord, der maae endnu fremdeeles enhver Lærere beholde dette for sit Arbyd, dog saaledes, at de Fattige vorde forskaanede; Men paa saadanne Stæder, hvor sligt ikke hidindtil har været brugeligt, maa Menigheden ikke med nogen nye Paalæg vorde bebyrdet; Og det som i Almindelighed er at merke, er dette, at denne Hellige Forretning skal Lærere udi alle Omstændigheder indrette til Menighedens Opbyggelse; Men Tilhørere med Hellig Andagt omgaaes den; Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ey giørendes herimod, eftersom forskrevet staaer, Hinder eller Forfang i nogen Maade, under Vor Hyldest og Naade; Og byde og befale Vi hermed Vores Stadtholder i Vort Rige Norge, Grever, Stift-Befalings Mænd, Friherrer, Biskopper, Amtmænd, Landsdommere, Laugmænd, Præsidenter, Borgermestere og Raad, Fogder og alle andre som denne Vores Forordning under Vort Cancellie-Seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder saavel som og af Prædikestolene til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vor Slot Fredrichsberg den 13 Januarii Anno. 1736.

Under Vor Kongel. Haand og Signet.

Christian R.

Kilde: Skolehistoriske aktstykker Nr 24. Faksimilie utgitt i I958 av Selskapet for norsk skolehistorie I986.