Kirkehistorisk arkiv ved Norsk Lærerakademi

Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i Instruction 1739


§ 1
§ 2
§ 3
§ 4
§ 5
§ 6
§ 7
§ 8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
§ 14
§ 15
§ 16
§ 17
§ 18
§ 19
§ 20
§ 21
§ 22
§ 23
§ 24
§ 25

[Forord]
Skolehold
Fattige barn
Manntall og skoleplikt
Ingen forskjellsbehandling
Fraværskontroll
Lovlig og ulovlig fravær
Skoletider
Morgenandakt
Undervisning, men alltid gutter og jenter godt adskilt
Pedagogiske rettningslinjer, Katekismekunnskap og Bibellesning
Lese, skrive og regne
Kveldsandakt, - kort andakt når været er dårlig
Skoleveien. Morgen- og kveldsandakt i hjemmene.
Disiplin, formaning og straff
Kirkegang og skolegang
Bispevisitas og kontroll av skoleholderne
Prostevisitas
Fremleggelse av skoleprotokoll under visitasene
Katekisasjon frem til konfirmasjonen
Katekisasjon av voksne, frivillig og etter pålegg (kirketukt)
Bruk av straff
Skolemesterens plikt til å holde bønn på prekendager uten gudstjeneste
Lønn og annen godtgjørsel
Pliktig betaling til degn og skolemester
Kunngjøring av instruksen
[Forside]

ISTRUCTION
For
Degne, Klokkere
Og
Skoleholdere
paa Landet i Norge
Fredriksberg den 23 Januarii Anno 1739.
KJØBENHAVN
Trykt udi Hans Kongl. Majsts. og Universitets Bogtrykkerie,
af Johan Jørgen Hopffner.

[Tekst]

INSTRUCTION,

Hvorefter

Vi Christian den Siette, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Græve udi Oldenborg og Delmenhorst, allernaadisgst ville, at enhver Degn, Klokker og Skolemester paa Landet i Vort Rige Norge sig i den ham anbetroende Skolehold indtil videre skal rette og forholde.

1.

Han skal daglig holde Skole paa de af Præsten med Bispens Forevidende ham anbefalede Stæder, eller og i Skolehuuset, hvor et kand holdes, for ald Ungdommen, Drenge og Piger, af de Bøygder og Gaarder, som ham er anviist, og bør han antage sig ey alleene ald Almuens Børn, men end og deres Tyende, naar sligt af hannem begieres. Ligesom han og skal være villig, til Underviisning at gaae omkring i Bøygderne; hvor ingen ordentlige Skoler kand indrettes, saaledes, fom det hannem af Præsten efter foregaaende Approbation af Bispen foreskrives og befales.

Vanlig understrekning betyr at teksten er satt med latisnke typer. Den øvrige tekst er i fraktur.
2.

Skulde der findes nogle Fattige forladte Fader- og Moderløse Børn, som ingen Tilhold have, men lever af Almisse, bør han antage fig dennem, og ikke mindre besørge deres, end andres Underviisning.

3.

Saasnart han sit Skolemester Embede antræder, skal Sogne-Præsten give ham et rigtigt og udførligt Mandtal paa alle Børn og ald Tyende i de Bøygder eller Gaarde, som ligge til hans Skole, saa og anviise ham, hvor han enten i Skole-huus, om noget er, eller i andre Huuse paa sine Tider skal informere, og holde Skole; paa det han deraf kand erfare om Børnene, saavel Drenge som Piger, naar ey før, da saasnart de ere over Syv Aar gamle, alle flitteligen søge Skolen paa de foresatte Tider og Stæder. Skulle nogen af Børnene uden deres Forældres Videnskab og imod deres Villie udeblive af Skolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da alvorligen straffer dennem; men holder Forældrene selv deres Børn modtvilligen tilbage, bør han sligt strax for Præsten anmelde, som kaler deslige Forældre for sig, og foreholder dennem faadan deres forseelse, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses i den saliggiørende GUds Kundskab, og intet lære, hvormed de i sin Tiid kunde tiene deres Konge og Fæderne-Landet; Kand Præsten med deslige Formaninger ey i Mindelihed formaae Forældrene at holde deres Børn flittig til Skole, forholder han sig heri, som Forordningen om Skolerne paa Landet foreskriver.

4.

Han haver med lige flid og Omhue at antage sig alle Børn, saavel den allerfattigste Inderstes, som den Boemands, der kand have noget til Beste. Thi han bør ikke reflectere paa Forældrenes Titstand og Formue; men hans eeneste Øyemerke skal være, at faae de hannem anbetroede Børn, den eene saavel som den anden, forsvarligen underviiste.

5.

Udebliver nogen af Børnene i den Bøygd, som Skolen paa den Tiid og det Stæd skulde søge; skal han ved kirken eller første Leylihed, lade Forældrene det vide, og af dem Kræve lovlig Forfald, vorfore de ikke ere komne i Skolen.

6.

Paa det at Forældrene ey skal have Aarsag at klage over, at de savne den Hielp og Tieneste af deres Børn, som de ellers kunde vente, i Fald de ey saa jevnligen søgte Skolen; da seer han derhen, at alle Børn over Syv og indtil Ti Aar søge Skolen, naar den i deres Bøygd holdes; efter Præstens Anviisning. Men de Ældre som indtil de ere Ti aar flittig har gaaet i Skole, kand i Høstens og andre travle Tider blive hiemme hver anden Dag, eller saa ofte det fornødiges, om Forældrene det begierer.

I forordningen er skolepliktig alder satt til minimum 10/12 år.
7.

Fra Paaske og til Michaelis-Dag holder han Skole fra Klokken Syv til Elleve om Formiddagen, samt fra Klokken Toe til Klokken Sex om Eftermiddagen; Men fra Michaelis-Dag til Paaske fra Klokken Nie til Tolv om Formiddagen, saa og fra Klokken Et til Klokken Fiire om Eftermiddagen, for Børnene som ey have saa langt at gaae hiem, at de før maa gaae bort.

8.

Hver Morgen skal han begynde med Bøn saaledes, at der først synges en Morgen Psalme, siden læses Morgen-Bønnen, samt et Capittel af den hellige Skrift, og endeligen synges en Poenitentzes eller anden aandelig Psalme. Medens Morgen-Bønnen læses, skal alle tilstædeværende Børn ligge paa deres Knæ; og bør han vel see til, at Børnene med andagt synge Psalmerne, bede Bønnen, og høre GUds hellige Ord læse.

9.

Naar MorgenBønnen er holdet, skal han strax begynde at læse for Børnene. Men siden saavel Piger som Drenge møde i Skolen; saa bør han see derhen, at Drengene sidde ved et eller fleere Borde for dem selv, og Pigerne for dem selv, og hvor Skole-Huus er; med Tralleverk eller et andet laugt Skillerom fra hinanden adskilt, faa som de ingenlunde maae fidde iblant hverandre.

10.

Han skal med ald Fliid lære Børnene Doctor Luthers liden Catechismum, saa at de først rettelig forstaar et hvert Stykkes Mening, og siden lærer dem Ord for Ord uden ad; og derpaa bør han lære dem den almindelige Catechismi Forklaring. Hvilken han ey skal venne dem til at lære saaledes uden ad, at de binde sig til Ordene, men han bør tit og ofte forandre Spørsmaalene til dem; saasom det er bedre, at de kunde giøre Forreede for Meeningen, end at de kunde læse Ordene op, uden at forstaae dem. Saa skal han og troeligen venne Børnene til, at applicere alt, hvad de af GUds Ord og deres Catechismo lære, paa dem selv; at randsage derefter deres Forhold og Tilstand; i Enfoldighed som Børn at bede til GUd deres Fader, og at klage ham med faa Ord af Hiertet ald deres Nød og Trang. Ligesom han og skal viise de Børn, som i Catechismi Kundskab er vel grundet, hvorledes de best kand læse Bibelen sig selv til Opbyggelse og Nytte.

Pietismens pedagoger sier her ikke annet enn det som alt står i forordet til Luthers lille katekisme. Først skal selve teksten læres utenat, men det er bare budene, trosbekjennelsen og Fadervår (man kunne også ta med innstiftelsesordene til dåp og nattverd). Normalt skulle dette skje ved bruk av disse tekstene i hjemmet. Deretter var det tid Luthers lille katekisme. Da ble vekten lagt på å forstå meningen slik § 10 her foreskriver.
11.

Alle Børn i Skolen skal han allerførst og fremst for anden Lærdom lære at læse reeligt og reent i Bøger; ligesom han og, naar Forældrene det begiære, bør informere dem i at skrive og reine.

12.

Som Læsningen om Morgenen begyndes med Sang, Bøn og GUds hellige Ords Læsning; faa bør den ligeleedes om aftenen endes; da der først synges aanndelig Psalme, hvorpaa alle Børnene nedknæle medens Aften-Bønnen læfes; siden læses et Capittel af den hellige Skrift, og endelig endes med en Aften-Psalme. Dog tages herved i agt, at efter; Veirets Beskaffenhed om Vinteren, naar det er ondt Veir, da ikkun synges et par Vers af en Psalme, paa det Børnene ved lys Aften kunde hiemkomme, og ey ved Snee-Fog og udi Mørke skal komme til Skade.

13.

Naar saaledes Aften-Bønnen er holdt, gaae Børnene hver hiem til sit; og sørge Børnenes Forældre selv derfor, at faae deres Børn vel hiem af Skolen. Men paa de Stæder, hvor Skolemesterne maae holde Skole i Bøndernes Huuse hid og did, skal Skolemesterne desuden holde saadanne Morgen og Aften-Bønner med alle Huus-Folk og Naboer som sig dertil vil indfinde; og bruge dertil saadanne Psalmer og Bønner, som han af Præsten efter Bispens Anordning tilstilles; samt formane Folkene, stedse saaleedes selv at giøre i deres Huuse, end og naar ingen Skole der holdes

.14.

Medens Børnene ere i Skolen, saa og naar de gaar udaf Skolen, skal Skolemesteren for alting give nøye Agt, at de ikke bande, bruge Skields-Ord og u-tugtig Snak, eller støye, kives og slaaes; men finder han een eller anden af dem dermed at forsee sig, da straffer han saadanne med Ord, og forholder dem alvorligen, at de i Skolen bør sidde stille, og med Agtsomhed, uden at fortørne GUd, eller forarge hverandre, og at GUd seer ald deres Adfærd, og ey lader forsetlig Synd, som Lyven, Banden, Skielden og deslige u-straffet. Skulde saadan kiærlig Formaning ey frugte, bør Skolemesteren straffe saadanne Børn, der nogle gange forgiæves er formanet, med Riis.

15.

Om Søndagene og hellig-Dagene samt Maaneds-Bededage skulle Drenge-Børnene møde Skolemesteren ved Kirken, eller i Vaabenhuuset, og følge han med dem i Kirken, og der forblive indtil Prædiken og Catechisationen er ude. Og bør Børnene anviises et Stæd hvor de kand alle være samlede under hans Opsyn, at de forholde sig sømmelig og stille, samt at han kand venne dem til at opslaae Psalmerne, og at synge i Tonen med Meenigheden. Han skal og nøye give Agt, at Børnene af de fraliggende Bøygder og Gaarde ligeleedes møde i Kirken, did de med deres Forældre skulle følge; men nødes Forældrene til iblant at lade et Barn blive hiemme, for at see til Huuset, skal han mage det saa, at det Barn som haver været hiemme een Søndag, kommer i Kirken den neste derefter, da een af dem der forige Søndag var i Kirken, kand derimod blive hiemme, naar Fornødenhed det udkræver. Skolemesteren skal og selv levere Præsten hver Søndag, eller i Annexerne, saa ofte Tienesten holdes, en Fortegnelse under sin Haand paa de Børn, som ey stedse Ugen igiennem har besøgt Skolen, som de burde, paa det Præsten betids kand raade Boed paa saadan enten Forældrenes eller Børnenes Forsømmelighed. Af hvilke Fortegnelser han siden ved Biskopens eller Provstens Visitatz skal i Mandtallet over Børnene indføre, om, hvad Dag, og hvor ofte et Barn har forsømmet Skolen.

16.

Naar Biskoppen besøger Kirkerne, samt overhører Ungdommen, da skal Skolemesteren med alle Børnene, der søge hans Skole, være tilstede, dennem haver hand at inddele i visse Classer, først de, der alleeneste have lært een eller fleere af de fem Parter i Lutheri liden Catechismo, dernæst de der viide den gandske Catechismum, uden Forklaringen, omsider de der have tillige lært Forklaringen, men endeligen de, som desforuden kunde de 7 Davids Poenitentz Psalmer. Naar Børnene saaleedes ere satte i Orden, kand Biskoppen overhøre dem i det de haver lært; hvorved Skolemesteren stedse skal være tilstede, for at stande til rette, om noget paa hans Underviisning skand være at sige. Til hvilken ende Biskoppen skal lydeligen tilspørge ey alleene Præsten, men end den gandske Meenighed, om de noget paa Skoleholderen, enten han er Degn, Klokker, eller Skolemester, haver at sige? som om han enter er forsømmelig i sit Embede, eller uskikkelig i Liv og Levnet? Og naar Biskoppen finder, at der er Klage over Degnens eller Skolemesterens Forhold, at han ey sin Instruction efterlever; siger han det til Provsten og Præsten, og dennem reprimanderer, at de ey nøyere paa agter Skolen og Skoleholderne. Hvorfor han og uden Forskaansel bør exerquere Vores under denne Dags dato om Skolerne paa Landet utgangne allernaadigste Forordning 2den og 19de Post, og tilholde Provsten og Præsten paa det nøyeste at forholde sig imod anstødelige eller u-duelige Skoleholdere, efter samme Forordnings 2den og 18de Post; alt uden viidere Process end der er foreskreven.

Inndelingen av elever etter hvor langt barna var kommet i katekismekunnskap holdt seg til ca 1860.
17.

Provsten skal og besøge Kirkerne eengang hvert Aar, og skal der da paa liige Maade, som naar Biskoppen besøger Kirkerne, forholdes, baade med Børnene, som Provsten overhører, saa og med at undersøge, om noget paa Deignen og Skolemesteren kunde være at sige, som da for Amtmanden andrages; og naar da Amtmanden, Provsten og Præsten befinder, at han hans Instruction ey haver efterlevet, forfares imod Skolemesteren i alle Maader efter for anførte Forordnings 18de Articul; men Deignens slette Forhold refereres Bispen, efter den 2den Articul.

18.

Deignen og Skolemesteren skal og ved saadanne Biskoppens og Provstens Kirke-Besøgelser stedse have Mandtallet ved Haanden paa dem, der søge hans Skole, hvorved enhvers Navn er tegnet, om og hvor tit han eller hun har forsømt Skolen? thi da erforsker Biskoppen og Provsten, enten sligt er Forældrenes eller Børnenes Skyld, paa det de Skyldige efter Sagens Beskaffenhed kand blive anseede.

19.

Naar Børnene i Skolen ere saa vidt underviiste, som Vor allernaadigste Forordning om Skolerne paa Landet af denne Dags Dato i den 38te Articul foreskriver, saa de ey videre behøve at gaae ordentlig i Skole, eller og andre unge Folk anmælde sig til Confirmation, skal ey alleene Deignen, men end og Skolemesteren være forpliktet, efter Præstens Anviisning at øve dem, enten de har været hans Disipler eller ikke, i deres Børne-Lærdom een Gang om Ugen, eller oftere om skee kand, alleene for sig selv, naar de andre Børn ey ere derhos. Imidlertiid saalænge Børnene blive i Skolen, skal han, om de end ey lære uden Reignen og Skriven, dog siden een eller tvende Gange om Ugen igiennemgaae deres Børne-lærdom med dennem, paa det de ey skulle glemme, hvad de tilforn have lært. Men skulle de med alle quittere Skolen, skal de dog være pligtig, indtil de har været første Gang til Alters, at søge Skolen om Vinteren naar den i deres Bøygd holdes, saa ofte det er mueligt, og i det mindste Onsdag og Søndag Eftermiddag, for at stadfestes videre i deres Christendom; saa og at indfinde sig hver Gang ved de offentlige Catechisationer i Kirken, saavel som Børnene, saalænge de ere u-gifte; hvortil deres Forældre eller Husbonder dem skal anholde, saalenge Præsten det finder nødig.

20.

Alle unge Folk i Sognet eller Bøygden som kunde behøve eller have Lyst til at befæstes i det de forhen havde lært, dem skal Deignen eller Skoleholderen hver Onsdag og Søndag Efter-middag informere i Skole-Huuset, eller paa det Stæd hvor Skolen holdes. I særdeleshed saafremt eendeel af de til Land-Milicen enrollerede, eller og andre fremmede voxen Mennesker nys kommer til Sognet, skulde findes saa grove og u-oplyste i deres Saligheds Sag, at Sogne-Præsten dem ey med en god Samvittighed til Herrens Bord kan annamme, da naar Sogne-Præsten henviiser saadanne til Deignen eller Skolemesteren, skal han være pligtig, dennem paa disse Tider saaleedes i Catechismo at underviise, at de kand faae den fornødne Kundskab om GUD og deres Salighed. Og skal Skolemesteren i særdeeleshed ved sin Antagelse forpligtes, saavidt det er giørligt, villigen i Skolens District at tage imod hvem Præsten befaler til Underviisning i deres Christendom; Hvilken Hielp dog ey skal fritage Præsten fra sin Pligt, efter Vor allernaadigste Forordning om Confirmationen, med Fliid selv at underviise Ungdommen, som anmældes til Confirmationen, eller ey ere noksom grundede i deres Christendoms Kundskab.

Denne paragraf ble innskjerpet i 1749: 31 Jan. Rescr. (til Biskopperne i Norge), ang. ... Svergen og Banden ...
21.

Han maa ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene; men deres Feil skal han paa lemfældigste Maade søge at rette. Findes nogen u-flittig i at lære, da lader han saadan en sidde længre i Skolen end de andre; Dog bør han giøre Forskiel immelem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maae have langt længre Tiid at lære. Vil hans Formaninger og den maadelige Straf, han lader Børnene udstaae, med at sidde længere i Skolen end de andre, intet hielpe, siger han det til deres Forældre; af hvilke, eller at ham i deres Nærværelse, de da med Riis, efter deres Forseelses Beskaffenhed, straffes. Men for aabenbare Ugudelighed med Banden, Lyven, Skielden, og forsetlig Traadsighed og U-lydighed, som Børnene i Skolen begaaer, derfor straffer han dem stax med Riis i de andre Børns Paasyn, efter ovenstaaende 14de Articul.

22.

Skolemesteren bør og paa Prædikke-Dagene, naar ingen GUds Tieneste i Annexerne holdes, i samme Annexer, eller i de Bøygder, hvor de da ere, holde Bøn med Almuen, med at synge de forordnede eller andre gudelige Psalmer med dem, oplæse for dem noget af Bibelen; helst det Nye Testamente, samt deres Catechismum og en Prædikken af en god Huus-Postill, saa og Christelige og opbyggelige Bønner; alt efter den Underviisning, som Bisperne dem ved hvert Stæds Provst eller Sogne-Præst skal lade give.

23.

For saadan Skolehold skal Degnene og Klokkerne nøyes med deres Degne-Kalds Indkomster, og saadant Aarlige Tilleg, som Bispen finder giørlig, og Præsten efter Bispens Ordre dennem tilsiger; Men Skoleholderne med deres tillagde Løn, saaleedes som den dem ved deres Antagelse i Penge eller i anden Maade, efter Stift-Amtmandens og Bispens Repartition, loves. Og naar de gaae omkring i Bøygderne og paa Gaardene at informere, skal de nyde fri Befordringskab, Huus-Værelse, Seng, samt Kost, Varme og Lys, saaledes som Almuen det formaar, hvormed de og skal lade sig nøye. Og skal hver Stæds Præst see derhen at Degnene og Skoleholderne nyde ovenstaaende forsvarligen, og om de noget formedelst andres U-villighed favne, da skal Præsten anmælde det for Provsten, som af Amtmanden da begierer fornøden Execution, som ey maa veigres. Saa tillade Vi og allernaadigst, at Klokkerne, som holde Skole og beboe nogen Bonde-Gaard, og drive Bonde-Auvling; saa og Skolemesterne paa Landet maa være frie for alle Skatter, Contributioner og Paaleg, hvad Navn de have kunde, end og for Consumption samt Familie- og Folke-Skat, samt for Kiørsel, Skydtz og Arbeide for dem og deres.

24.

Degnene og Skolemesterne bør u-veigerligen at tage imod alle de Børn og unge Mennesker i deres Skoles District, som behøve Underviisning, og det selv forlange, eller af Præsten dem tilviises. Paa de Fattige giver Præsten dem en Liste, da de dem bør underrette, uden at æske eller tage af saadanne Fattige eller deres Venner ringeste Betaling, Degnen under Fire Rigsdaler, og Skoleholderne under Toe Rigsdaler Straf til Skole-Cassen, for hvert fattigt Barn de ey strax efter Præstens Tilsigelse imodtager, eller for hvis Information de det ringeste af dem, deres Forældre, Venner eller andre begierer eller annammer, og om det skeer anden gang, da under deres Embedes Fortabelse. Af saadanne, som ikke ere paa de Fattiges Liste, men dog af slet Vilkor, maa de, ved første Indtrædelse i Skolen, tage Fire Skilling Danske, og siden aldeeles intet for at lære dem at læse og deres Christendom. Men om nogen af saadanne Volkor forlanger, at hans Børn skal lære at regne eller skrive, bør han derfor give Skoleholderen Ugentlig ligesom de avancerer til, Toe Skilling til Fire Skilling Danske. Formuende Folk i Skolens District bør efter Præstens Paaskiøn give for deres Børns første Antagelse i Skolen Fire Skilling Danske, og siden Ugentlig Toe Skilling Danske, indtil de lære at skrive eller regne, da Ugentlig skal give Fire Skilling Danske; Med mindre Bisperne i et eller andet District finder det efter landets Vane tienligere, at Skolemesteren for hvert Barn at lære læse eller skrive, faaer en vis taalelig Løn, som dog af Præsten hver gang, efter Biskobens Forskrift, bør fastseættes; Unge Folk som behøver at bekræftes i deres Læsen, eller hvad de have lærdt, og derfor tvende Gange om Ugen informeris efter forestaaende 20de Articul, giver derfor, en Karl Een Mark Danske, en Pige eller Dreng Aatte Skilling Danske eengang om Aaret, og ey mere. Begierer eller modtager Skolemesteren meere end i denne Instrux tilladt er, bør han, naar det ham overbeviises, uden ald Indvending straffes som før er melt.

25.

Denne Instruction skal trykkes og opslaaes i enhver Skole, til alles Underretning, samt ey allene af Degne, Klokkere og Skoleholdere, men af alle Vedkommende i alle Maader allerunderdanigst og med største Fliid efterkommes. Men hvilken Skolemester sig samme efterretlig holder, og desforuden lader see nogen særdeles Fliid med de Unges Underviisning, hannem vil Vi til ledig vordende Degne-Kald, ja vel og til Præste-Kald, om han er Student, og dertil dygtig befindes, allernaadigst befordre, dog saaledes, at han skal have været Fire eller i det mindste Tre Aar Skolemester, før han noget sligt Embede maa søge. Og ville Vi Allernaadigst, at denne Instruction skal hvert Aar læses af Prædikkestolene paa Landet efter Prædiken den første Søndag efter Hellig Tree Kongers Dag. Givet paa Vort Slot Fridrichsberg den 23 Januarii Anno 1739.

Under Vor Kongel. Haand og Signet.

Christian R.

L.S. (Sign)


Kilde: Skolehistoriske aktstykker Nr 2. Faksimilie utgitt 1959 av Norsk Skolemuseums Venner. 3. utgave av Selskapet for norsk skolehistorie 1988.