Kirkehistorisk arkiv ved Norsk Lærerakademi

Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.
Gr. Omendskiøndt der i Norske Lovs Bog er indført et aparte Capitel om Sværgen og Banden 2-9-8, hvorved denne iblandt den gemene Mand saa gængse som ublue og vederstyggelig Synd strengelig nok forbydes, og tillige befales, hvorledes de, som den letfærdigen begaae, baade i Kjøbstederne og paa Landet, skulle straffes, saa er det dog bekjendt, ligesom og Endel af Geistligheden i Norge for Gen.-Kirke-Insp.-Collegium have derover beklaget sig, at det mere og mere skal blive en Vane hos den gemene Mand i Landet, især iblandt Fjeld-Folkerne, at de dagligen og fast ved al deres Tale skulle forsynde sig med de ublueste og græsseligste Eder og Bander, hvorved de, tvertimod Christendommens Grundvold og deres Daabes Pagt, vende sig ligesom paa staaende Fod fra Gud og til Satan, og hvilket er forskrækkeligt at høre, indbyde og tilbyde ham baade Sjel, Hjerte og Legeme, Thi befales, Dette er også en innskjerpelse av en bestemmelse i: ISTRUCTION For Degne, Klokkere Og Skoleholdere paa Landet i Norge Fredriksberg den 23 Januarii Anno 1739.
Biskoppen skal strengeligen tilholde al Geistligheden i sit Stift, at de tidt og ofte i deres Prædikener, men uden undtagelse i alle deres Catechisationer, tale om denne Synd, og vise dens Vederstyggelighed, samt hvorledes, de som den begaae, ei alene selv styrte sig i største Fare om deres udødelige Sjels Fortabelse, men endog paadrage Lande og Riger Guds Fortørnelse og Vrede. Men, naar det, al saadan Formaning og Advarsel uagtet, dog skulde fornemmes at skee, da skal Præsten ved Medhielperne lade saadan En, enten han er Borger eller Bonde, Ung eller Gammel, Gift eller Ugift, tilsige, ikke alene at indfinde sig nogle Uger i Rad ved den offentlige Catechisation, men endog at staae ud paa Gulvet iblandt Ungdommen, og der ved Spørgsmaal og Gjensvar (dog uden nogen speciel Beskyldning og Application paa ham) lade sig bedre undervise i sin Christendom, og især overbevises om denne Synds Farlighed og Vederstyggelighed; men dersom han efter en saadan Tilsigelse udebliver, da, naar Præsten med sine Medhjælpere giver det under deres Haand til Kongens Foged, skal Fogden strax, uden videre Lovmaal, exeqvere 2 Lod Sølv hos den Skyldige efter Loven Pag. 276, Art 10 2910, og den Skyldige lige fuldt tilsiges paa ny igjen; men, naar Sligt ei heller vil hjælpe, da skal saadan forstokket og fremturende Synder afvises fra Skriftestol og Alterns Sacrament, og Præsten derfor være uden Tiltale i mindste Maade; dog med den Præcaution, at saadan Afviisning skeer med Provstens Forevidende, som, førend Nogen i saa Maade bliver afviist fra Skriftestolen, har hver Gang til Biskoppen at indberette den ganske Omgang, og at disse Gradus ere blevne brugte;1 da en Saadan, naar Biskoppen har Intet derimod, ikke bør antages til Guds Bord, førend han paa nogen Tid har viist kjendelig Forbedring, med at have aflagt denne skammelige Vane.2
  1. Denne avvisning fra nattverden skjer etter nevnte prosedyre ved tredje grads advarsel. Dette svarer til prosedyren for det lille bann. Se Kirkeritualet (1685) 7-1 og NL (1687) 2-9-11. Bannlysning og bannsettelse gikk av bruk i løpet av 1700-tallet. Man kan derfor kalle dette en moderet utgave av det lille bann.
  2. Dette svarer til løsning av bannet, at den utstøtte synder tas inn i menigheten igjen etter av han har vist bot og bedring. Utførlig om dette i Kirkeritualet 7-2.

Kilde: Kilde: Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve for Kongeriget Norge i Tidsrummet fra 1660-1813. Til Brug for den Lovstuderende udtogsviis udgivne af Julius August S. Schmidt, cand.juris. 1ste Bind. 1660-1784. Christiania 1847, s 347f.