Kirkehistorisk arkiv ved Norsk Lærerakademi

Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i dissenterloven 1845

§ 1
§ 2
§ 3
§ 4
§ 5
§ 6
§ 7
§ 8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
§ 14
§ 15
§ 16
§ 17
§ 18
§ 19

Hvem loven gjelder
Prester og forstanderes plikter overfor den sivile øvrighet
Dissenteres plikter overfor statskirken og presteskapet
Gudstjenestehus og gudstjenester
Melding om fødsler, ekteskap og dødsfall
Ekteskapsinngåelse mellom dissentere og melding om ekteskap
Ekteskapsinngåelse mellom dissenter og staskirkemedlem
Barns kirkemedlemsskap
Fritak fra skolens undervisning
Ed, løfte eller bekreftelse
Ombud og stillinger i Statskirken
Fattigvesenet, skoler, m.m.
Søn- og helligdager
Kirkegårder og begravelser
Utmeldelser av Statskirken
Innmeldelser til Statskirken
Ulovlig konvertittvirksomhet
Plikter og rettigheter i forhold til Staten
Lovendringer
§ 1.

Dissentere, eller Saadanne, som bekjende sig til den christelige Religion, uden at være Medlemmer af Statskirken, have fri offentlig Religionsøvelse inden Lovs og Ærbarheds Grændser, og kunne danne Menigheder under Ledelse af egne Præster eller Forstandere.

  • Unntatt er fremdeles:
    jøder (opphevet 1851), munkeordener (opphevet 1897) og
    jesuitter (opphevet 1956).
  • Viktige nye lover er:
    Dissenterloven 1891
§ 2.

De i foregaaende § nævnte Præster eller Forstandere skulle, forinden de i saadan Egenskab anerkjendes, for Stedets civile Overøvrighed godtgjøre, at de af vedkommende Samfund ere antagne, samt derhos til samme Øvrighed indgive en skriftlig Eed eller Forsikkring (see § 10), som gaaer ud paa, at de i deres Bestilling ville holde sig Statens Love efterrettelige og være Sandhed og Pligt troe, i hvilken Henseende de ere Ansvarlige med Statens Embedsmænd underkastede. De have nøiagtigen at føre de Protocoller, som anordnes af Kongen, og som Fremlægges, naar forlanges, til Ovrighedens Eftersyn. Ved hvert Aars Udgang have de til Øvrigheden at fremsende Fortegnelse over Menighedens Lemmer, samt de i Aarets Løb stedfundne Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald. De ere derhos forpligtede til at utstede Attester og meddele Øvrigheden Oplysninger, vedkommende deres Menigheder, i Lighed med hvad der paaligger Statskirkens Præster.

§ 3.

De til saadanne Menigheder hørende Dissentere ere fritagne for andre Ydelser til Statskirken og dens Betjente, end Tiender, samt de paa Eiendomme, hvoraf de maatte være i Besiddelse, hæftende Afgifter eller Byrder.

§ 4.

Forinden nogen Bygning af en dissenterende Mienighed benyttes til Gudstjeneste, bør det anmeldes for Stedets civile Øvrighed. Gudstjenesten maa ikke afholdes for lukkede Døre. For Overtrædelse af nogen af disse Bestemmelser straffes Præsten, Forstanderen eller den, som i Mødet har holdt Foredrag, med Bøder.

§ 5.

Dissentere, enten de høre til en ordnet Menighed eller ikke, have for Stedets Sognepræst at anmelde Barnefødsler og Dødsfald inden en Maaned efterat de ere indtrufne, under en Mulct af 5 Speciedaler for hver Uge, Anmeldelsen derefter udebliver. I Anmeldelsen af en Barnefødsel skal opgives Barnets Fødselsdag, Kjøn og Navn, samt dets Forældres Navne. Dissentere, som henhøre til en ordnet Menighed, have derhos inden 3 Maaneder, under samme Tvang, for deres egen Præst eller Forstander at gjøre Anmeldelse saavel om Barnefødsler og Dødsfald, som om inngangne Ægteskaber.

§ 6.

Ægteskab mellem Dissentere bliver med borgerlig Retsvirkning alene stiftet derved, at der for Notarius publicus paa det Sted, hvor vedkommende Mand eller Qvinde opholder sig, oprettes et Document, hvori de erklære sig for Ægtefolk. Førend Saadant kan tilstedes, har den nævnte Embedsmand at kræve de samme Legitimationer, som Præsten kræver ved Ægteskabs Indgaaelse i Statskirken; dog fordres ingen Lysning. heller ikke Beviis for Daab eller Altergang. Om det indgangne Ægteskab har Notarius publicus inden 8 Dage at gjøre Anmeldelse til Sognepræsten paa det Sted, hvor Ægtefolkene tage Bopæl. Tilfølge ovenanførte Bestemmelse maa, under Straf af Bøder, ingen Vielse eller nogen anden ved Ægteskabs Indgaaelse brugelig Akt foretages, forinden Ægteskabet paa foranførte Maade er stiftet.

§ 7.

Ægteskab mellem en Lutheraner og en Dissenter stiftes ved Statskirkens Vielse, i hvilket Tilfælde der dog ikke kræves Beviis for Dissenterens Daab og Altergang.

§ 8.

Børn af Ægtefolk, af hvilke den ene tilhører Statskirken. ansees henhørende til denne, medmindre Forældrene afgive en udtrykkelig Erklæring om det Modsatte. Børn af Ægtefolk, som begge ere Dissentere, ansees ikke henhørende til Statskirken, medmindre Forældrene derom afgive en udtrykkelig Erklæring. Leve Forældrene adskilte eller ere de døde, afgiver den, som besørger Børnenes Opdragelse, gyldig Erklæring i berørte Henseender. Sidstnævnte Regel gjælder ogsaa med Hensyn til uægte Børn, hvis Moder ei tilhører Statskirken. Erklæringen afgives til Stedets Sognepræst og tilføres Ministerialbogen.

§ 9.

Børn, der ikke skulle opdrages i den evangelisk-lutherske Lære, kunne forlanges undtagne fra Underviisningen i denne i de offentlige Skoler, hvorimod Skolebestyrelsen paa ethvert Sted har at paasee, at Børnenes Underviisning ei heller i religiøs Henseende forsømmes.

§ 10.

De, hvis Troesbekjendelse ikke tillader Eed under nogen Form, afgive i de Tilfælde, hvori Eed kræves, Løfte eller Bekræftelse paa den Maade, som Kongen bestemmer, hvilket skal tages forfulde, som om Eed af dem var aflagt. De, hvis Troesbekjendelse ikke tillader Eed i den Form, som er bestemt for Statskirkens Medlemmer, aflægge den i saadan Form, som Kongen bestemmer.

§ 11.

Ombud eller Bestillinger i Statskirken kunne ikke overdrages Dissentere.

§ 12.

De Fattigvæsenet, Skoler eller andre offentlige Indretninger i Anledning af visse kirkelige Handlingers Foretagelse tillagte Afgifter blive af Dissentere at erlægge i de Tilfælde, hvori hine kirkelige Handlinger for dem havde været at udføre, hvis de havde været Medlemmer af Statskirken. Er der tillagt Kirken eller dens Betjente nogen Andeel i deslige Afgifter, fritages Dissentere for at erlægge denne Andeel.

§ 13.

De med Hensyn til Rolighed og Standsning af Næringsdrift under Statskirkens Søn- og Helligdage gjældende Bestemmelser ere ogsaa forbindende for Dissentere.

§ 14.

Ville Dissentere ikke benytte de af Statskirken indrettede Kirkegaarde, ere de dog underkastede saavel Sundhedspolitiets Forskrifter angaaende Begravelser, som og Overøvrighedens nærmere Bestemmelse i Henseende til Valget af Begravelsesplads.

§ 15.

Ingen erkjendes i Almindelighed for udtraadt af Statskirken, forinden han, efterat at have opnaaet en Alder af nitten Aar, har personlig indfundet sig hos vedkommende Sognepræst, og anmeldt sin Udtrædelse til Indførelse i Ministerialbogen. Hvorvidt i enkelte Tilfælde Undtagelse med Hensyn til Alderen eller Udsættelse med Angjældendes Confirmation skal finde Sted, bestemmes af Kongen.

§ 16.

Naar en Dissenter vil træde over til Statskirken, har han derom at henvende sig til en Sognepræst. Forsaavidt han ikke er døbt, forholdes efter Kirkeritualets Bestemmelser om voxne Menneskers Daab. I modsat Fald er det tilstrækkeligt. at vedkommende for Sognepræsten i Forening med tvende af Præstegjeldets Medhjælpere og en tilkaldt Geistlig godtgjør at have fyldestgjørende Kundskab i Statskirkens Troeslærdomme, samt at deres Bevidnelse herom, saavelsom vedkommendes Erklæring om at ville træde over til Statskirken, tilføres Ministerialbogen.

§ 17.

Enhver, som ved Anvendelse af Bevæggrunde, der staae i Strid med den almindelige Sædelighed, ved Løfter om timelige Fordele, ved bedragerske Midler eller ved Trudsler, søger at bringe nogen over fra en Troesbekjendelse til en anden, bliver, forsaavidt ikke Gjerningen iøvrigt medfører høiere Straf. at straffe med Bøder, og i Gjentagelsestilfælde med Fængsel eller Bøder.

§ 18.

Forsaavidt ikke enten Grundlovens eller nærværende Lovs Bestemmelser medføre Undtagelser, begrunder den forskjellige christelige Troesbekjendelse ingen Forskjel i Pligter og Rettigheder, hvorav til Exempel er en Følge, at paa den ene Side ingen Troesbekjendelse kan fritage for Værnepligt, og at paa den anden Side de Bestemmelser, som gjøre Arveret. Odelsret eller nogen anden Rettighed afhængig af Daaben, ikke komme de Dissentere til Skade, af hvem Daaben i Almindelighed eller Barnedaaben i Særdeleshed ei anerkjendes.

§ 19.

Ved nærværende Lov ophæves det i Christian V's Lovbogs 2 - 1 liggende Forbud mod fri Religionsøvelse for afvigende chistelige Religionsamfund; samme Lovbogs 2 - 18 - 15; Rescriptet af 6te September 1690 angaaende fremmede Religionsbekjendere; Rescriptet af 7de September 1736; Rescriptene af 5te Marts og 2den April 1745 om Separatister; Privilegier af 15de Mai 1747; Forordning af l9de September 1766; Placat af 23de December 1771; Bevilling af 31te Januar 1772 angaaende Ægteskaber med Reformeerte og kongelig Resolution af 6te Marts (Circulaire af 27de Marts) 1813. Ligesaa ophæves den angaaende fremmede Troesbekjendere i Kirkeritualet af 25de Juli 1685 Cap. 9 indeholdte Bestemmelse.

Endelig ophæves norske Lovs 6 - 1 - 1 til 6 og Politianordningen af 22de October 1701, 2den Post Cap. 1, forsaavidt de deri indeholdte Bestemmelser staae i Strid med denne Lov.


Kilde: Knut Rygnestad: Dissentarspørsmålet i Noreg frå 1845-1891. Lovgjeving og administrativ praksis. Oslo 1955, s 13-16.