Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i skoleloven av 1848

§ 1
§ 2
§ 3
§ 4
§ 5
§ 6


§ 7
§ 8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12


§ 13
§ 14
§ 15
§ 16
§ 17
§ 18
§ 19
§ 20
§ 21


§ 22
§ 23
§ 24


§ 25
§ 26
§ 27
§ 28
§ 29
§ 30


§ 31
§ 32
§ 33
§ 34

[Forside]

Lov
o m
Almueskolevæsenet i Kiøbstæderne
Malmø den 12te Juli 1848
C h r i s t i a n i a.
Trykt hos Chr. Grøndahl.

[Tekst]

Vi Oskar

af Guds Naade Konge
til Norge og Sverige, de Gothers og Venders;

 G j ø r e  v i t t e r l i g t: At Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentlige Storthings Beslutning af 15de Juni dette Aar, saalydende:

Første Capitel.
Om skolernes Formaal og Indretning i Almindelighed.

§ 1

Det skal være Almueskolernes Formaal at understøtte den huuslige Opdragelse i at bibringe Ungdommen en sand christelig Oplysning og derhos at forskaffe den de Kundskaber og Færdigheder, som ethvert Medlem af Statssamfundet bør besidde.

§ 2

Underviisningsgjenstandene i enhver Skole ere:

1. Læsning og Forstandsøvelser;
2. Religion og Bibelhistorie efter de anordnede Lærebøger samt Bibellæsning og tildeels Udenadslæren af Psalmer;
3. Sang;
4. Skrivning, Skrivtlæsning og Regning.

Naar Omstændighederne tillade det, drager Skolecommissionen i Forening med de øvrige vedkommende Omsorg for, at Underviisningen kan strække sig videre end til det her Foreskrevne, især til Retskrivning og Stiiløvelser, ligesom ogsaa for at faae en Haandgierningsskole, navnlig for Pigebørn, sat i Forbindelse med Almueskolen, samt for at Drengbørnene gives Veiledning i Gymnastik. Skolen begynder og slutter hver Dag med Bøn og Psalmesang eller med en af Delene.

§ 3

Med en Almueskole kan ogsaa, naar Skolecommissionen finder det hensigtsmæsigt og vedkommende Communalrepræsentation samtykker deri, forbindes en særskilt Classe for høiere Underviisning, hvis Indretning bestemmes af Stiftsdirectionen efter Forslag af Skolecommissionen. Adgang til Underviisning i denne Classe meddeles af Skolecommissionen uden Hensyn til om Eleven er confirmeret eller ikke.

§ 4

Skolen skal holde alle Søgnedage 6 Timer daglig med Undtagelse af Løverdags Eftermiddag, der skal være fri. Der skal for hvert Barn være Adgang til at erholde minst 2 Dages Skolegang om Ugen.

§ 5

Skoleferierne ere:

1. Juleferiene fra 22de Desember til 6te Januar, begge iberegnede;
2. Paaskeferierne fra Onsdag i Dimmelugen til Tirsdag i Paaskeugen, begge iberegnede;
3. Pintseferierne fra Dagen før Festen til Tirsdag i Pintseugen, begge iberegnede;
4. Sommerferiene ialt omtrent 3 Uger efter vedkommende Skolecommissions nærmere Bestemmelse.

Desuden skulle Børnene være frie fra skolen Eftermiddagen før den almindelige Bededag og før Christi Himmelfartsdag samt een Dag før og een Dag efter den offentlige Examen.

Hvor Vedtægt har indført andre korte Ferier, kunne saadanne af Skolecommissionen tilstedes.

§ 6

Til Udførelse af den forefaldne Sangopvartning i Kirkens Tjeneste har ethvert Sogns Almueskole, forsaavidt Sognepræsten finder det hensiktsmæsigt, til Kirkesangeren at afgive det fornødne Antal Skolebørn, og, hvor flere Skoler findes i eet Sogn, kan dette skee stifteviis efter Sognepræstens nærere Bestemmelse. Paa Søn- og Helligdagene følger Læreren selv Børnene til Kirken.

Andet Capitel.
Om Skolernes Oprettelse og Vedligeholdelse.

§ 7.

I enhver Kjøbstad skal der idetmindste være een efter denne Lov indrettet Almueskole. Ingen Lærere maa i Regelen have mere end 60 Børn at underviise paa een Gang; dog kan Biskoppen under særegne Omstendigheder, efter Forestilling fra Skolecommissionen, tilstede Forøgelse heri.

§ 8.

Enhver Skole, og, hvor Skolen er deelt i flere Classer med særstilte Lærere, enhver saadan Classe, skal have et særeget med det fornødne Skoleinventarium forsynet Underviisningsværelse, der afgiver tilstrækkeligt Rum. Ved Bestemmelse af, hvorvidt enhver Skole skal have sit særskilte Skolehuus eller flere Skoler kunne holdes i een og samme Bygning, bør der paasees, at aldrig flere Børn underviises i samme Huus, end det kan bestaae med Sædelighed og god Orden.

§ 9.

En Enelærer, saa og, dersom flere end een Lærer ere ansatte ved nogen Skole, dennes Førstelærer, skal, foruden fri Bolig med andre huuselige Beqvemmeligheder for sig og Familie, eller passende Godtgjørelse derfor, have en aarlig Pengeløn af mindst 150 Speciesdaler. En forholdsviis mindre Løn kan dog fastsættes paa de Steder, hvor de skolepligtige Børns Antal er saa ringe, at Læreren ikke er sysselsat i den hele lovbestemte Skoletid.

En Underlærer skal have en aarlig Pengeløn af mindst 100 Speciesdaler.

§ 10.

Efter Skolecommissionens Indstilling kan Biskoppen tillade, at en Skolelærer tillige beklæder en Kirkesanger- eller Organist-Bestilling. I dette Tilfælde skulle de med samme forbundne Forretninger paa Søgnedage, naar Saadant for Skolens Tarv af Skolecommissionen findes fornødent, udføres af en med vedkommende Sognepræsts Samtykke dertil antagen og af Læreren lønnet Assistent.

Er nogen Skolelærerpost forenet med Kirkesanger- eller Organist-Bestilling kunne disses Indtægter medtages i Beregningen af den aarlige Pengeløn for saa stort Beløb, som Skolecommissionen med Biskoppens Samtykke bestemer.

§ 11.

De i § 9 givne Bestemmelser gjælde kun saadanne Lærere, som godtgjøre at være i Besiddelse af den Dannelse, der i nærværende Lov er fastsat som Betingelse for Ansættelse som Skolelærer.

§ 12.

Samtlige Udgifter til en Kjøbstads Almueskolevæsen udredes af Communen, forsaavidt de paa ethvert Sted dette Skolevæsen tillagte andre Indtægter ikke tilstrække.

Ingen særskilt Betaling erlægges for Underviisning i de sædvanlige Almueskoler, hvortil ethvert Barn, uden Hensyn til Forældrenes Stilling, har Adgang. Derimod er det paa de Steder, hvor en høyere Classe er forbunden med Almueskolen, overladt til Communalrepræsentationen at bestemme, om Betaling skal erlægges for Adgang til samme og dennes Størrelse.

Tredje Capitel.
Om Skolepligtigheden og et regelmæssigt Skolebesøg.

§ 13

Skolepligtige ere Børn fra deres fyldte syvende Aar indtil deres Confirmation.

§ 14

Hvert Aar skal Magistraten i Forening med Formændene opnævne et passende Antal Mænd, hvilke have to og to i Forening inden saadan Tid og i de Omkredse, som af Skolecommissionen bestemmes, at optage Fortegnelser over alle Uconfirmerede i den skolepligtige Alder, med Tilføielse af, hvilken privat eller offentlig Underviisning ethvert Barn nyder.

§ 15.

De Forældre eller Foresatte, der enten selv undervise eller ved Andre lade undervise de Børn, de have at opdrage, i de for Almueskolerne bestemte Gjendstande, kunne vel fritages for at sende dem i Skolen, men hvis vedkommende Skolecommission finder, at noget Barn forsømmes, skal den henvise det til den almindelige Skole.

§ 16.

Intet skolepligtigt Barn maa udeblive fra skolen, medmindre Sygdom eller andet gyldigt Forfald finder Sted, eller Tilladelse til at blive borte for enkelt Gang er given af Skolelæreren. Dog kan vedkommende Præst, naar han finder, at noget Barn har gjort den fornødne Fremgang i de i § 2 a og b nævnte Underviisningsgjenstande, tillade Indskrænkning i Skolebesøget for dets Vedkommende.

Give Forældrene, Huusbonder og Andre, som ere i Foreldres Sted, ikke fyldestgjørende Grunde for et barns Skoleforsømmelse, kunne de ilægges en Mulct, der efter deres Formueforfatning og andre Omstændigheder af Skolecommissionen fastsættes fra 24 Skilling til 3 Speciesdaler.

I Tilfælde af, Forældrene ere saa ligegyldige, uordentlige eller lastefulde at deres Børn blive forsømte og fordærvede hos dem, skal Skolecommissionen gjennem Fattigcommissionen søge at faae Børnene udsatte hos Familier, som samvitighedsfuldt ville sørge for deres Opdragelse og holde dem i Skole. De dertil medgaaende Udgifter kunne fordres Fattigkassen godtgjorte hos Forældrene.

§ 17

Saafremt det oplyses, at Trang hindrer Forældre eller dem, som ere i Forældres Sted, fra at sende de Børn, de have at opdage, til skolen, skulle Børnene paa Fattigkassens Bekostning sættes istand til at søge Skolen

§ 18.

De Personer, som ikke inden det fyldte nittende Aar ere blevne antagne til Confirmation, skal, naar deres Gjenstridighed deri er Skyld, ved saadanne Tvangsmidler, som Skolecommissionen med Provstens Samtykke finder hensigtsmæssige, saasom ved Hensættelse i Tvangsarbeidshuse eller Redningsanstalter, søges forskaffet behørig Underviisning, dog at de ikke hensættes i nogen Strafarbeidsanstalt.

§ 19.

Enhver Skolelærer skal føre en efter den af Biskoppen bestemte Form indrettet og af Sognepræsten autoriseret Protocol over alle til hans skole eller Classe henhørende skolepligtige Børn, og deri anmærke ethvert Barns Alder, den Tid, hvori det er underviist, dets Fremgang og Forhold, samt de Forsømmelser og Uordener, som maate finde Sted. Protocollen ligger stedse til Eftersyn i Skolen og paategnes af Præsten og de øvrige Skolecommissionens Medlemmer, saa ofte enhver af dem besøger Skolen.

§ 20.

Hvert Aar afholdes i Overværelse af Sognepræsten, eller, hvor der er flere Præster, een af disse, samt eet eller flere af Skolecommissionens øvrige Medlemmer, offentlig Examen i enhver Almueskole i Sognet. Ved denne Examen som ogsaa, forsaavidt det fordres, ved Provste- og Bispe-Visitatser, møde alle Skolens Børn; ligeledes efter Tillysning de skolepligtige Børn, der nyde en Almueskolerne tilsvarende Privatunderviisning. Optagelse af nye Disciple i Skolen skeer efter Skolecommissionens Bestemmelse mindst to Gange om Aaret. Hvor Skolen bestaar af flere Classer, foretages forinden enten af Præsten, eller, i hans Nærværelse, af Skolelæreren den til de nye Elevers Classification fornødne Overhøring.

§ 21.

I Tilfælde af udeblivelse enten fra Examen eller fra Provste- og Bispe-Visitatser uden gyldigt Forfald, kunne de Udeblivendes Forældre, Huusbonder eller Andre, som ere i Forældres Sted, ilægges en efter deres Formuesforfatning og andre Omstændigheder af Skolecommissionen afpasset Mulct, der dog ikke maa overstige 1 Speciesdaler.

Fjerde Capitel.
Om Skolernes Lærere.

§ 22.

Lærerne ere deels Enelærere eller Førstelærere, deels Underlærere. Ansættelse som Ene- eller Førstelærere kunne alene de faae, som have bestaaet den anordnede Afgangsprøve ved et af Rigets Seminarier eller ved nogen anden Examen godtgjort saadanne Kundskaber og saadan practisk Duelighed, som Biskoppen finder tilstrækkelig.

Forsaavidt saadanne Subjecter ikke ere at erholde til Enelærere eller Førstelærere, da kunne dertil samt til Underlærere Andre antages, der af Provsten, overeensstemmende med de Forskrifter, der fastsættes i et i saadant Øiemed udfærdiget Reglement, ere prøvde og befundne duelige.

§ 23.

Efter forudgaaet offentlig Bekjendtgjørelse, og efter Forslag af Skolecommissionen antages Ene- og Førstelærere af Biskoppen, Underlærere af Provsten.

Med Skolecommissionens og Provstens Samtykke kunne Ene- og Førstelærere saavelsom Underlærere af Biskoppen afskediges med 3 Maaneders Opsigelse.

§ 24.

I Henseende til Skolelæreres Fritagelse for Værnepligt forholdes efter Lovgivningen om Værnepligten.

Femte Capitel.
Om Opsynet.

§ 25.

Den nærmeste Bestyrelse af Almueskolevæsenet i en Kjøbstad paaligger en Skolecommission, der bestaaer af Stedets Sognepræster og residerende Capellaner, et Medlem af Magistraten samt saa mange af Communalrepræsentationen udvalgte Mænd, som denne bestemmer. Med Hensyn til de valgte Medlemmer gjælde de i Lov om Formandskaber i Kjøbstæderne af 14de januar 1837 angaaende Formændenes Functionstid, Udtrædelse og Gjenvalg foreskrevne Regler.

Stedets Sognepræst er Commissionens Ordfører; hvor der er flere Sognepræster eller residerende Capellan, bestemmer Biskoppen hvem der blant disse skal være Ordfører.

§ 26.

Skolecommissionen samles ordentligviis een Gang hvert Fjerdigaar, og forøvrigt saa ofte det er fornødent, efter Ordførerens Indkaldelse.

Forhandlingerne i Skolecommissionens Møder skulle indføres i en af Provstens dertil autoriseret Protocol.

§ 27.

I Almindelighed paligger det Skolecommissionen at vaage over Alt, hvad der angaaer. Skolevæsenets Tarv, og kan Commissionens Medlemmer efter Overeenskomst fordele Tilsynet med Skolerne mellem sig. I Særdeleshed paaligger det Præsterne, hver i sit Sogn, at føre et stadigt Tilsyn med Alt, hvad der angaar Opdragelse og Underviisning i Skolerne. De have ved ethvert Middel, der staaer i deres Magt, saasom ved Besøg i Skolerne, ved betimelig Opmuntring og Formaning, at virke til, at Orden og Flid og en christelig Aand viser sig herskende i dem. I de større Kjøbsteder, hvor der gives flere Præster, bestemmes det af Biskoppen, hvorledesTilsynet med Skolevæsenet skal fordeles mellem dem. Correspondencen fører Ordføreren.

Hvert Aar inden Udgangen af Juni Maaned har Commissionen til Stedets Magistrat at afgive Overslag til Almueskolevæsenets Budget for det kommende Aar.

§ 28.

Ingen maa oprette eller fortsætte en allerede oprettet privat Skole, hvori undervises i de under Almueskolerne efter denne Lov hørende Gjenstande, medmindre han for vedkommende Skolecommission har afgivet paalidelig Vidnesbyrd om sin sædelige Vandel.

§ 29.

Opsynet med samtlige Almueskoler i de til et Provsti henhørende Kjøbsteder paaligger vedkommende Provst, til hvem Skolecommissionen i alle Sager, der fordre høiere Afgjørelse, har at henvende sig. Overopsynet med Skolevæsenet i er Stifts Kjøbstæder føres med Hensyn til Underviisningen af Biskoppen, og forøvrigt af Stiftsdirectionen.

§ 30.

For enhver Kjøbstads Skolelærere skal der af Biskoppen efter Forslag af vedkommende Skolecommission udfærdiges en paa denne Lov bygget Instrux.

Sjette Capitel.
Almindelige Bestemmelser.

§ 31.

Forsaavidt nogen Deel af en Kjøbstad i Skolevæsenets Anliggender er forenet med et Præstegjeld paa Landet, har Stiftsdirectionen paa Forslag af Skolevæsenets nærmeste Bestyrelse, at afgjøre om og hvorvidt de for Almueskolevæsenet i Kjøbstederne gjældende Bestemmelser sammesteds bør anvendes.

De Ladesteder, der, overeensstemmende med Lov om Formandsskaber paa Landet af 14de Januar 1837 § 15, have særskilt Formandskab og Repræsentantskab, skulle med Hensyn til Skolevæsenet henhøre under nærværende Lovs Bestemmelser.

§ 32.

Vedtages de Mulcter, som efter denne Lov forelægges Vedkommende, kunne de inddrives ved Udpantning; i modsat Fald afgjøres sagen ved Politiret. Mulcterne tilfalde den Communecasse, hvoraf Udgifterne til Skolevæsenet udredes.

§ 33.

I Henseende til de Almueskoler, som ere stiftede og vedligeholdes ved privat Velgjørenhed, forholdes efter de Fundatser, som for dem ere eller vorde givne.

§ 34.

Iøvrigt skulle alle de om Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne hidtil gjældene Lovbestemmelser være ophævede.

Givet i Malmø den 12te Juli 1848.

Under Vor Haand og Rigets Segl.

OSCAR.

_____________
Schouboe.